Velkommen til Sprogblog




Du forandrer sproget. Vi siger det højt




Vi taler højt og blogger bredt om det sprog som varierer og forandrer sig hele tiden. Vi taler om det danske sprog, om modersmål, dialekter, andetsprog: alle-sprog.




Vi blogger om sproglig variation og udvikling. Vi blogger om sprogpolitik og sprogets magt. Og vi blogger om alt det vi alle kan med sproget.

onsdag den 5. februar 2014

En dialekt skal vise hvor du er fra - og den skal bruges

Af Jane Lykke Bøll, Sprogforandringscentret, Københavns Universitet

Vi hører med jævne mellemrum, at de danske dialekter har trange kår eller ligefrem er døde. Der er imidlertid stadig en del sproglige variation til stede rundt om i landet, og en del mennesker der mener, de taler dialekt.

En undersøgelse af sprogforandringen i tre jyske dialektområder viser, at der er store geografiske forskelle på, om og i hvilken udstrækning dialekten har forandret sig over tid. Ikke overraskende viser det sig, at dialekter skal bruges og plejes for at overleve. Og ikke mindst elskes.

Det viser et nyt ph.d.-studie, hvor sprogforsker Malene Monka fra Afdeling for Dialektforskning ved Københavns Universitet har undersøgt forholdet mellem en dialekts tilstand og dem, der taler den.
Malene Monka har interviewet en gruppe indbyggere i Vinderup ved Holstebro, Odder ved Aarhus og Tinglev ved Aabenraa. Hun har sammenlignet optagelserne med gamle optagelser med de samme informanter, så hun kan følge deres sprogforandring over tid.

Det viser sig, at dialekten allerede var forsvundet i Odder, da de første optagelser blev lavet, i Vinderup går dialekten markant tilbage mellem de to optagelser, mens den sønderjyske klang er stabil i Tinglev.

Og de to sidstnævnte steder har ellers mange lighedspunkter: Beliggenheden er den samme - i periferien og næsten det, man kan kalde Udkantsdanmark - de ligner hinanden med hensyn til lavt indbyggertal, lav vækst, langt til en storby og der bor flere landmænd og færre med en længerevarende uddannelse end landsgennemsnittet.

Negative oplevelser
"Så det er altså ikke her, man skal finde årsagen på de meget forskellige kår for dialekterne. Men hvis man kigger på, hvad folk siger om deres sprog, og om de knytter det sammen med deres sprogbrug, så kan man godt begynde at forklare de forskelle, der er", siger Malene Monka.

Informanterne fra Vinderup fremhævede ofte de negative oplevelser, de havde haft med at tale dialekt. De havde for eksempel været ude for lærere, som havde sagt: ”Så tal dog ordentligt”, så de var blevet bragt i forlegenhed på grund af dialekten, siger Monka. I interviewene havde de svært ved at sætte ord på deres egen dialekt, og de brugte aldrig ordet ”vestjysk” om den. De knyttede ikke stedet Vinderup eller Vestjylland sammen med deres sprog. I stedet kalder de det jysk, bred jysk eller bondsk. Og hvis man kalder sit eget sprog bondsk, så knytter man det til socialklasse, men ikke til et særligt sted.

En fælles historie
I Sønderjylland, hvor dialekten stadig er stærk hos undersøgelsens informanter, er tendensen en helt anden, oplevede Malene Monka. Her er man vant til at tale om sprog og har en klar forestilling, om man taler ”rigsdansk” eller ”sønderjysk” – navnet på dialekten knyttet den til stedet Sønderjylland. Her er der en fælles myte om, at man er sønderjyde først, og derefter er man dansker. Man skal bare lige prikke til sønderjyder, så kommer fortællingen frem. En fortælling der omhandler perioden 1864-1920, hvor Sønderjylland var under tysk styre, og fortællingen om hvordan sønderjyderne stemte sig ”hjem til Danmark”. Den fælles historie knyttes sammen med det at tale dialekten. 

En af informanterne fra Tinglev siger ”Hvis man er ægte sønderjyde så må man også snakke sønderjysk”. Og det giver jo en helt anden grobund for at holde fast i sin dialekt, end det er tilfældet, hvis de eneste oplevelser, man har haft med dialekten er, at man bliver bedt om at tale ordentligt, som det er tilfældet i Vinderup.

Dialekten skal bruges
"En helt konkret grund til at dialekten er på vej tilbage i Vinderup, er at den ikke bliver givet videre til den næste generation. Især kvinderne siger, at de ikke taler så meget dialekt til deres børn som til deres mand eller farmor. Et par af dem siger, at det ikke var noget, de sådan gjorde bevidst. Og en anden siger, at det var noget, hun bevidst havde valgt at gøre for, at børnene ikke skulle komme i de problematiske situationer, som hun selv har oplevet i forhold til skole". Det forklarer Malene Monka og fortsætter: "I Sønderjylland kan de fleste i den generation, der indgår i undersøgelsen slå over i standarddansk i et eller andet omfang. Men hvis de er opvoksede i sønderjysktalende hjem taler de typisk dialekt til hele familien, både børn og voksne, og hele deres sønderjyske omgangskreds."

Nye undersøgelser viser, at der er sket en lille ændring mod mere standarddansk, når man sammenligner unge i Odder i dag med deres forældregeneration – som er dem der indgår i Monkas undersøgelse. I Vinderup viser en tilsvarende undersøgelse, at der kun er ganske lidt dialekt tilbage og at det mest er drenge, der bruger dialekttræk. I Sønderjylland er dialekten ifølge informanterne heller ikke det samme hos de unge, men der er stadig nogle, der taler sønderjysk. Hvor mange dialekttræk der er bevaret, må nye undersøgelser vise, men forudsætningen for at bevare dialekten er i hvert fald en hel anden i Sønderjylland end i Øst- og Vestjylland.

2 kommentarer:

Blomsterhandler sagde ...

Super indlæg! Har selv lige skrevet mine tanker omkring dialekter - og hvordan den har været med til at forme den oldgamle "krig" mellem jyder og københavnere - tjek det ud hvis du har lyst! http://sproghaven.blogspot.com/2015/09/hvorfor-gar-vi-sa-meget-op-i-dialekter.html

Søren H sagde ...

Man kan se variationen i brugen af danske ord ved at studere synonymordbogen, http://synonymet.dk. Det er ret interessant at dialekterne i sproget jo er med til at skabe variation og spil.