Velkommen til Sprogblog




Du forandrer sproget. Vi siger det højt




Vi taler højt og blogger bredt om det sprog som varierer og forandrer sig hele tiden. Vi taler om det danske sprog, om modersmål, dialekter, andetsprog: alle-sprog.




Vi blogger om sproglig variation og udvikling. Vi blogger om sprogpolitik og sprogets magt. Og vi blogger om alt det vi alle kan med sproget.

mandag den 27. august 2012

Sproget afslører børns mulige mobilitet

Af Malene Monka. Indlægget er bragt i magasinte DANES No. 4
Mon vores børn vokser op og bliver i nærheden af os? Eller rejser de til hovedstaden eller endnu fjernere egne? Vi behøver hverken tarokkort, krystalkugle eller kaffegrums for at få hjælp til svarene. Ved at se på børn og unges sprog, får vi en idé om, hvor de stiler hen; sprog er nemlig en resurse, der kan bruges til at vise, hvor vi kommer fra, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi gerne vil opfattes af andre.

I en undersøgelse af sammenhængen mellem sprogforandring og mobilitet finder vi klare sammenhænge mellem jyske skolebørns forskellige sprogbrug i 1978, og hvor de siden har bevæget sig hen. Nye optagelser af de samme mennesker afslører nemlig, at dem der endte med at blive boende talte mere dialekt i de gamle optagelser, end dem der endte med at rejse væk.

”Men å jen elle anden må’e så fornemmer a at København blir kortere altså der blir kortere og kortere te København å jen eller anden må’e”. Nogenlunde sådan lyder det, når 47-årige Ann fra Vinderup Kommune i Vestjylland fortæller om sit forhold til hovedstaden. Ann er født og opvokset i Vinderup og bor der stadig. Hun  arbejder som social- og sundhedsassistent. Hun talte talte  vestjysk, da hun blev optaget til en dialektundersøgelse i 8. klasse og den vestjyske dialekt har hængt ved.

I Anns parallelklasse gik pigen Lisa - Ann og Lisa ligner hinanden på en række punkter: ud over at være fra samme årgang, er de begge døtre af vestjysktalende landbrugere og vokset op i omegnen af Vinderup. Men der var én markant forskel mellem de to piger i 1978 - deres sprog. Lisa markerede sig sprogligt anderledes end Ann:hun havde ikke ét vestjysk træk i sit sprog, hun talte rigsdansk med nogle få jyske regionaltræk, og det gør hun stadig i dag, hvor hun bor i København og har uddannet sig til sygeplejerske.

Når vi lytter til de to pigers sprog i 1978 får vi altsået praj om, hvor de kommer til at bo som voksne og måske kan vi endda også give et bud på, hvor lang en uddannelse de får. I forhold til Ann og Lisa er det interessante spørgsmål, hvorfor de to piger taler så forskelligt, når de nu kommer fra den samme landlige baggrund, hvor dialekten stadig var fremherskende i slutningen af 1970’erne.

Forklaringen finder vi formentlig  i pigernes tidlige skolegang og miljøet de befandt sig i under opvæksten. Som voksen fortæller Ann, at hun gik de første syv år i den lokale landsbyskole, hvor alle talte dialekt, indtil hun kom til Vinderup i 8. klasse. Indtil da havde hendes liv været centreret om gården og landsbyen. I dag bor hun i Vinderup by og er tæt knyttet til stedet og ikke ønsker at flytte. Anns sprog anno 1978  pegede på, hvad hun orienterede sig mod, og hendes sprog i dag passer til  stedet, hun føler sig hjemme.

Mens Ann havde sin platform i det lokale landsbymiljø, så gik Lisa i skole i Vinderup fra 1. klasse. Som voksenfortæller hun, at hun allerede inden skolestarten var orienteret mod byen – der kunne man løbe på rulleskøjter og få veninder, der talte rigsdansk og kom fra andre samfundslag og som havde forældre fra andre egne af Danmark. Bourdieu ville sige, at Lisa ved at orientere sig mod byen fik udvidet sit mulighedsrum: I byen indgik hun i venskaber, hvor hun ud over at lære rigsdansk fik indblik i andre måder at leve på. Hun oplevede muligheden for bo og uddanne sig andre steder.

Så lyt en ekstra gang til dine børns sprog: Taler de som mennesker, der har dybe rødder hvor I bor, eller taler de måske som nogle der kommer fra andre steder - både geografisk og socialt? Hvor retter de deres opmærksomhed hen? I børnenes sprog er der tegn på, hvilke grupper og steder børnene ser sig som en del af, og det er et ganske godt bud på, hvor de kommer til at bo.